Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde
I Krudthuset har vi et rigtigt godt forældresamarbejde, og gør meget ud af at pleje forholdet til hinanden. Vi bestræber os på at at hænge aktivitetsplan op, så I kan følge med i hvad der skal foregå i løbet af ugen. Derudover  hænger vi aktivitetsskemaet (vores pædagogiske redskab for perioden) op på stuerne samt lagt på Aula, så alle kan følge med. 
 
Vi siger også altid godmorgen og farvel til en forældre/voksen, og dermed lærer børnene om dannelse og en relation til forældrene. 

Når Jeres barn har gået hos os i cirka 3-4 måneder, indkalder vi Jer til en opstartssamtale, hvor vi drøfter opstarten og Jeres barns generelle udvikling og trivsel. Derudover afholder vi forældresamtaler med Jer, når jeres barn fylder år. Til disse samtaler drøfter vi Jeres barns generelle udvikling og trivsel. Alle disse samtaler er en dialog med Jer forældre, og I er velkomne til at bringe noget frem, som I har brug for at drøfte med os.

Samtalerne er uden børn, og varer cirka 20 min. 

Pædagogisk relation mellem pædagog og barn, hvor de fjoller med et rasleæg  Tre drenge sidder tæt op ad hinanden, mens den ene dreng krammer den anden tæt. De to sidste drenge kigger i kameraet


Det er yderst vigtigt for os at have en daglig tæt kontakt med jer forældre, og vi forventer derfor at forældrene altid kan komme til os, hvis der er noget de har brug for at tale med os om. Her venter vi ikke til samtalerne i november. Ligesom Krudthusets personale også altid vil komme til Jer, hvis der er noget vi har brug for at drøfte. 

Derudover afholdes der et stort forældremøde i efteråret for hele huset samlet og et om foråret hvor det er stueopdelt, og da vi har forældre med børn i flere grupper vil vi bestræbe os på at det er på forskellige dage så i kan deltage på begge stuer. 

Ikke mindst har vi også mange sociale arrangementer året rundt, hvor forældre gruppen bliver budt indenfor. Det er altid et hit hos vores børn, da børnene vokser flere centimeter når mor, far, onkler, tanter, bedsteforældre kommer forbi og ser deres dagligdag. 

Krudthusets hus set fra siden